Januar udsalg 2021


Udsalg er måske så meget sagt. Atelier Vilhof er ikke tænkt som et sted, der skal holde udsalg. Jeg har selv mærket shoppelysten og skattejagten efter gode tilbud i år. Måske især i år med alle de begrænsninger og restriktioner vi oplever. Derfor dette forsigtige tilbud om et lille udsalg hos Atelier Vilhof. 

Jeg har lyst at fortælle lidt om tankerne bag udsalgssmykkerne her på bloggen. Det er noget af det samme jeg deler i små bidder på de sociale medier. Så måske du kan kende teksten. Her får du det samlet. 

Det giver mening for mig at fortælle om de enkelte smykker, både dem på udsalg og dem til normal pris fordi jeg altid har en masse tanker bag det færdige produkt. Når jeg producerer i hånden, giver jeg mig tid og plads til at tænke over hvordan produkter skal se ud, hvem der vil kunne lide det og hvor jeg forestiller mig det skal bruges. 

Hver eneste gang jeg laver øreringe overvejer jeg nøje farvekombinationerne.Jeg elsker farver og deres magi. De forandre sig og forholder sig til hinanden. Det er som om de har en mening om selskabet og træder frem lyset, hvis de kan lide at være der eller trækker sig lidt hvis de synes andre skal have pladsen. Find dem her og her

De to forskellige singleøreringe er en del af min udvikling, mens øreringene skabes lærer jeg om farver og deres effekt på hinanden. De kan bæres som singleøreringe for eksempel sammen med andre guld øreringe. Jeg er endnu mere vild med dem som et par. De ligner hinanden og så har de alligevel hver deres personlige udtryk. De er som et ægtepar, der elsker meget af det samme, men alligevel har forskellig personlighed og interesser. 


Denne singleørering er også med.  Den er skabt som bestilling, men jeg valgte sammen med modtageren at erstatte de blanke sorte perler med matte perler. Det betyder ikke at jeg holder mindre af denne, den har bare et andet udtryk. Den er elegant, skrap og glinsende. Jeg kan både forestille mig den som statementsmykke i kombination med andre markante smykker til et festligt outfit eller som det ene smykke, der skiller sig ud i et hverdagsoutfit. Personligt elsker jeg disse statement singleøreringe som giver kant og asymmetri. De er selvfølgelig ekstra nice, hvis de er i kombination med et par af mine andre tube øreringe. Find den her.
Helt modsat den markante sort statement ørering har jeg skabt disse enkelte og diskrete små øreringe. Mine tanker bag dette par er at nogle gange skal smykker være så enkelte og diskrete at de næsten ikke er der - og så alligevel. 
 
Jeg laver både øreringe med små japanske glasperler og andre med baroque perler. Derfor fik jeg den ide at kombinere de to. Det kom der det her fine par ud af. Jeg kan lide harmonien af de sarte feminine farver i kombination med øreringenes fylde. 
Personligt kan jeg godt lide spændende kombinationer af forskellige øreringe. Jeg har selv i alt 3 huller i ørerne. Det giver mig for eksempel mulighed at sætte en enkel ørering i sammen med et par øreringe. Derfor har jeg skabt enkelte øreringe med den tanke at andre måske kan har lyst til at lege med spændende kombinationer. Der er masser af muligheder for skabe en kombination lige efter din egen smag. Find dem i samme række følge som billederne her, her, her og her
En dag havde jeg lyst til at slippe farverne lidt løs i forhold hvad jeg typisk vælge som æstetetisk smukke sammensætninger. Her lavede jeg, hvor jeg synes der er en fin harmoni mellem de rene stærke farver, men placeret i en fin snoning. De kunne minde om de fine slikstokke til jul, men på den anden side kan de også understrege farverne for eksempel i en fin sommerkjole. Jeg er faktisk ret vild med de her øreringe. 
Jeg har fået en del efterspørgsel på øreringe der hverken er på kreol eller på stik. Det har jeg skab i dem her, og de fungere rigtig godt. De hænger behageligt i ørerne uden hverken at sidde fast eller at dingle. 
Farverne er tænkt med to forskellige formål. Enten er de et godt match til et outfit, hvor der er knald på farverne, hvor øreringene ikke skal slås med de øvrige farver om opmærksomheden. Eller også er de helt omvendt tænkt til det afdæmpede og elegante outfit, hvor sorte, grå eller hvide nuancer er dominerende. Øreringe har ikke shine, det giver bare mulighed for at dine øjne kan skinne ekstra.
Det sidste par øreringe jeg har med her i udsalget er dette stilrene par øreringe. De vil i fremtiden indgå som fast del af kollektionen. Der er vitterligt ingenting de ikke passer til. Den lækre champagnefarve er blandt mine absolut yndlingsfarver inden for 'lim'farver. Det har ikke noget med lim at gøre men det kalder jeg det, fordi farven er så enkel at den altid kan bruge til at 'lime' andre farver sammen i outfit og spændende udtryk. Find dem her