Om mig


Jeg hedder Nynne Halling Vilhof. Jeg har altid været kreativ på den der Pippi-agtige måde: "Det har jeg aldrig prøvet før så det er jeg sikkert god til". Det betyder at jeg har kreeret en masse forskellige ting. Jeg hækler, maler, tegner, skabe smykker af perler, og elsker at skabe og give kreative gaver. Deraf kom idéen om, at drive en webshop med fokus på de kreative og inspirerende aspekt af hjemmets mange muligheder, og dermed mit fokus på at finde spændende produkter rundt om i verden, i kombination med fotos og spændende kreationer.

Atelier Vilhof er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har altid tænkt jeg skulle have en butik, uden rigtig at bekymre mig om hvad, hvor, hvordan.. Det vil jeg give plads til her. Intet her er låst og jeg håber atelieret og jeg kan udvikle os sammen i takt med muligheder og ideer opstår omkring os. 

Jeg er gift med Ulrik, som er en vigtig del af denne webshop. Det er ham der står for de smukke fotos, som vi selv pryder vores hjem med, og nu også ønsker at dele med omverden. Særligt billederne fra vores rejser er hans mesterværker, som vi deler her på webshoppen fordi de efter min mening er alt for fine til ikke at blive set og beundret af andre end de relativt få mennesker som ser dem i vores hjem.